Annonce

Annonce

Svar: At gå fra flaske til grød


29. januar 2020

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære tvillingemor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at dine børn er kommet godt igang med skemaden, og det lyder som om, at det fungerer fint med to måltider dagligt. De er nu 7.5 måned gammel, korrigeret 5 måneder, og i forhold til skemad er det ofte en god idé at gå ud fra en mellemalder - det vil sige, at du skal gå ud fra at de er ca. 6 måneder gamle nu - og tilbyde dem mad efter dette. Det betyder, at de skal igang med morgengrød, så de får 3 hovedmåltider dagligt - morgen, frokost og aften. Og derudover skal de stille og roligt også igang med lidt mellemmåltider formiddag og eftermiddag.

Det vil være rigtig godt, at du nu begynder at introducere dem for lidt grovere grødtyper, så de tilbydes f.eks. havregrød og øllebrød. De må meget gerne begynde at få flere og flere grøntsager, rodfrugter, kål osv. og maden må gerne tage mere og mere udgangspunkt i den mad, som du selv spiser. Det vil også være rigtig godt, at du nu begynder med kød og fisk i grøntsagsmosen, ligesom du meget gerne må supplere dem med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, så det kan sidde og sutte, gnaske, gumle og øve sig mundmotorisk. De skal stadig have vand af kop til alle måltider og de vil derudover have behov for 5-6 flasker i døgnet.

I takt med at antallet af måltider øges, og de stille og roligt bliver bedre til at drikke vand og dermed også får en del af deres væskebheov dækket på denne måde, så vil det være godt, at du fjerner et par flasker. Om en måned, vil det være rigtig fint, hvis du giver dem 4 flasker i døgnet - og jeg anbefaler, at disse fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at de ikke længere skal have flaske formiddag og eftermiddag, på dette tidspunkt vil de naturligt spise lidt større mellemmåltider, som så netop erstatter flasken.

Du skal altså bevidst arbejde på at tilbyde flere måltider dagligt, vand af kop og fjerne en flaske af gangen.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser lige nu således ud:

Tidlig morgen 05.30: Flaske og sover videre (denne flaske kan fremadrettet sandsynligvis erstattes af en drømmeflaske sen aften, forklaring følger)

Vågner og dagen begynder ca 7.30-7.45...

Morgen 8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Lille flaske og puttes til formiddagslur (denne flaske fjernes om ca. 4 uger)

Frokost 11.30: Øllebrød eller grøntsagsmos - der begyndes med kød eller fisk i mosen. Det kan være hjemmelavet eller færdiglavet babymad fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13...

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Tilbydes en lille flaske og puttes til dagens 3. lur. Om ca. 4 uger, kan de sandsynligvis undvære denne flaske og måske også springe den 3. lur helt over.

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk. Udgangspunktet må meget gerne være den mad, som du selv spiser. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Drømmeflaske

I takt med at antallet af flasker om ...


Annonce

... dagen fjernes, så vil de højst sandsynligt have behov for en drømmeflaske sen aften - og det vil være rigtig dejligt for dig, at du netop kan give dem en flaske, før du selv går i seng. På den måde kan de begynde at sove igennem om natten, og du behøver ikke stille vækkeuret. De kan altså på sigt nøjes med denne flaske og springe flaske kl 05 helt over og i stedet så starte dagen med lidt morgengrød. Drømmeflasken vil være rigtig god at indføre både nu og for tiden frem, da den vil være med til at sikre både din og børnenes søvn om natten :)

Det er vigtigt, at du ikke "bare lader dem sove", så de pludselig ikke indtager mælk nok, og det er samtidig vigtigt, at du hjælper dem til en rytme, hvor de naturligt spiser mere og mere rigtig mad og får en mæthed hele dagen igennem, som hjælper dem til på sigt at kunne sove natten igennem. Du kan ikke regne med, at de vil kunne styre dette selv, det er nødvendigt, at du går ind og styrer det lidt for dem, det er altså nødvendigt, at du forsøger at skabe en fast plan/rytme, som netop sikrer deres behov for både skemad, vand af kop og flaske over døgnets 24 timer :) Jf. dagsplanen.

At de er begyndt at sove mere uroligt og har flere opvågninger, hvor du skal hjælpe dem videre i søvnen handler sandsynligvis om, at de har behov for mere mad, flere skemåltider ved siden af deres flasker Det er en forudsætning for at kunne sove igennem om natten, at de indtager både mad nok og væske/mælk nok i dagtimerne og om aftenen. Derfor kan deres natlige opvågninger sagtens skyldes, at deres indtag om dagen nu skal øges. Derudover spiller den store udvikling, som de naturligt går igennem også ind på nætternes forløb...

Det er naturligt, at de har brug for din hjælp til stillingskift om natten, at de får drejet sig rundt, skubbet sig op i sengegavlen, sparker dynen af, triller omkring osv. og ikke kan finde ud af at komme videre i søvnen, men netop har brug for din hjælp. Vær dog opmærksom på, hvad du hjælper dem med og hvordan. Prøv at hjælpe med stillingskift og beroligende hænder - og uden at give dem sut i munden hver gang, uden at tage dem op, vugge dem eller lignende. Prøv om du kan hjælpe dem med så lidt aktivitet fra din side som muligt... og så er drømmeflasken som sagt en rigtig god idé at indføre :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er helt okay, hvis de begynder at sove en kortere formiddagslur og en længere middagslur. Det er helt naturligt, at de to lure ikke bliver ved med at være lige lange :) Det kan dog sagtens tænkes, at en rytme med morgengrød, mellemmåltid og stadig en lille flaske, vil gøre formiddagsluren lidt længere, end den er lige nu. Ellers har du fulstændig ret i, at de jo samlet sover rigtig fint, og det skal du naturligvis huske på :)

Så grød og mos skal altså stille og roligt erstatte flaskerne, så i takt med at de spiser mere og mere skemad, får flere skemåltider dagligt, så fjernes flaskerne - skemaden erstatter flaskerne :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner og guides igennem måned for måned. Der er opskrifter på grød og mos og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad de må få, hvornår og hvordan :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2018.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce